Bøje Lomholdt

Bøjes Brød

Diplom modtaget: 
2013

For Kvalitetsbrød

Bøje Lomholdt havde livslang karriere bag sig som filmfotograf, indtil han for 3 år siden sprang ud som fuldt uddannet brødbager med egen ovn i et 100 m2 åbent og industripræget lokale, hvor kunderne kan følge med i hele processen fra dejen æltes til bagningen er slut.

Sortimentet er smalt sammenlignet med en gennemsnitlig dansk bagerbutik. Det giver tid til omsorg for hver brødtype og behovet for færdig-mix og bland-selv-kagecreme forsvinder.

Bøje Lomholts forbillede og inspiration er den amerikanske bager Chad Robertson fra Tartine i San Francisco.
”Det er ham der har lært mig, hvor vigtigt det er at holde sit fokus på det man er god til. At opleve den ro og værdighed, der blev arbejdet med på Tartine, var en åbenbaring for mig ovenpå min læretid og det jeg har oplevet i andre danske bagerier.”

Udover brødet kan man også få filterkaffe, økologisk juice og et blødkogt æg i den lille café i tilknytning til bageriet.

Bagermester Bøje Lomholdt 
Bøjes Brød
Ordrupvej 101
2920 Charlottenlund
Tlf. 3513 6000
Mail: info@boejesbroed.dk
www.boejesbroed.dk